For 63. gang løber Det Sønderjyske Fællesdyrskue af stablen i Aabenraa, hvor to solskinsdage danner rammen om den traditionsrige begivenhed. På pladsen summer det af aktivitet, og DKsyd er her for at møde udstillere, arrangører og de mange besøgende, der bidrager til den livlige atmosfære. I første del af vores miniserie tager vi dig med rundt blandt de mange dyr og stande, der pryder området. Vi får et indblik i forberedelserne bag arrangementet gennem interviews med Mette Friis Sørensen, dyrskuekoordinator – og Dirk Bucka Andresen, formand for Det Sønderjyske Fællesdyrskue. I dette første afsnit ud af 4 kan du opleve, hvordan et af Sønderjyllands mest elskede landbrugsarrangementer bliver til.