I denne anden og sidste udsendelse om Hans Horn vil vi fokusere på ham som kunstmaler – og især på, hvordan han har brugt kunsten til at bearbejde sine krigstraumer – sine indre dæmoner – fra sin tid som ung i nazityskland, som tysk soldat og militærlæge på Østfronten. I udsendelsen tager vi især udgangspunkt i Museum Sønderjyllands særudstilling ”Hans Horn – og den evige krig”.

I første udsendelse om Hans Horn har vi fokuseret på hans dramatiske livshistorie, således som han selv har skildret den i et enestående erindringsværk på næsten 5.000 illustrerede maskinskrevne sider. Et erindringsværk, som har dannet grundlag for Tom Buk-Swientys bog ”Det ensomme hjerte” fra 2017.