I denne udsendelse har vi taget et udpluk fra sidste års programmer fra serien Så æ det soi, hvor vi præsenterer det bedste fra Sønderjylland. Tag med til den historiske kro, Hotel Kløver Es, hvor tre gæve knejte har pustet nyt liv i gamle traditioner. Oplev den sønderjyske humor i forbindelse med lanceringen af satirehæftet Æ Rummelpot, der har samlet folk med skarpe streger og gode grin siden 1946. Kom med bag kulisserne hos brandmændene i Tinglev, hvor træningen er benhård og bliv inspireret af præsten fra Broager, der stolt prædiker på sønderjysk og styrker fællesskabet i sognet.
Sønderjylland – som du aldrig har set det før. Så æ det soi!