Hvert år tildeler det sønderjyske satirehæfte æ Rummelpot årets Æresrummelpot. I forbindelse med lanceringen af satirehæftets udgave nr. 80 før jul 2025 afsløres også modtageren af årets Æresrummelpot. Hæderen tildeles en person eller institution, der gør det sjovere, bedre og mere interessant at bo i Sønderjylland – og samtidig udbreder kendskabet til den sønderjyske identitet i en større geografi. Hædersbevisningen Æresrummelpotten 2025 tildeles Peter Mads Clausen fra den velkendte Danfoss-familie for hans utrættelige indsats for udviklingen i Sønderborg-området gennem sit virke i Bitten & Mads Clausens Fond. DKsyd gengiver højdepunkter fra tildelingen af hæderstegnet.