Når ord lyder fuldstændig ens, men betyder noget helt forskelligt. I det tredje og sidste afsnit af Æ Sproch er professor emerita Elin Fredsted tilbage i studiet. Sammen ser vi nærmere på de “falske venner” mellem sønderjysk og rigsdansk. Hvad mister vi, når ordene forsvinder? Og hvad sker der, når vi tror, vi taler samme sprog, men taler fuldstændig forbi hinanden?