Danmarkspremiere – DKsyds temaserie med titlen Den Store Omstilling bliver nu udsendt på landsdækkende TV.
Det sker i samarbejde med dk4 med premiere lørdag den 15/06 – her kan man se med fra kl. 08.00, hvor ProjectZero og Sønderborg-området bliver eksponeret i hele landet.
Baggrunden er, at med afsæt i Sønderborgs verdenskendte ProjectZero har DKsyd produceret en temaserie, der objektivt belyser resultaterne af projektets virke for områdets CO2-reduktion de første 10 år.
Der vises 11 afsnit af temaserien, hvor DKsyd tester status for fyrtårnsprojektet, der er Sønderborg Kommunes hidtil største erhvervspolitiske satsning.