Med 26 ejerlejligheder bliver nyt futuristisk byggeri initiativ nr. 5 ud af ialt 10 i Frank Gehrys masterplan for transformation af Sønderborg Havn fra udfaset industrihavn til ny bydel for business, boliger, kultur og videnserhverv
Så blev det afsløret forleden – det nyeste skridt i realisering af arkitekten Frank Gehrys overordnede plan for udvikling af Sønderborgs nye bydel – Byens Havn.
Kongebrohuset
Med futuristisk arkitektur for Kongebrohuset udvises fremsyn og mod hos både arkitektvirksomheden C.F. Møller og investorerne, som er Bitten og Mads Clausens Fond samt developervirksomheden A. Enggaard, der sammen investerer kr. 100 mio i opførelsen af 26 liebhaverboliger.
Arkitekturen vækker en del debat i lokalbefolkningen. Nogle vil gerne have udvikling, men helst ikke forandringer – andre kan se helhedsbilledet og glæder sig over investeringer, der medfører fremdrift og nye tider.
Uagtet for eller imod den progressive arkitektur og nye initiativer – Sønderborg Kommune er med de seriøse private investeringer overalt i hele kommunen i konstant bevægelse og på vej ind i en spændende fremtid.
************
Visualisering : Arkitektvirksomheden C.F. Møller