HM Dronning Margrethe aflægger fredag den 26. juli besøg ved Sønderborgs nye bydel – Byens Havn, der blev indviet forleden. Dronningen præsenteres for Ankerpladsen, Multikulturhuset, Bitten og Mads Clausens Plads med Olafur Eliassons kunstværk Tidscirkler – og naturligvis besøges businesshotellet Alsik.
Den royale gæst modtages af borgmester Erik Lauritzen og direktør Inge Olsen, Sønderborg Kommune samt formand Peter Mads Clausen og adm. direktør Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond.