Med opstart i 1969 har Als Revyen hvert år – med ganske få undtagelser – serveret sønderjysk humor og satire gennem optræden af skiftende lokale amatørskuespillere. Årets revy med titlen “Gas, Gys & Galskab” med premiere 9 marts er nu gennemført med 4 totalt udsolgte forestillinger i Kultursalen i Augustenborg Hallerne. Naturligvis er der i revyen indbygget underfundig sønderjysk forståelse af verdenssituationen – bl.a. berettes om en hårdkogt statsminister i clinch med hårde mandlige kolleger. DKsyd har optaget forestillingen og sender den i 2 dele. Her bringer vi første del – del 2 sendes fredag 17 marts. God fornøjelse.