For kold eller for varm? Det prøver vi på at få svaret på her.

Grænselandets tv-kanal DKsyd er tilbage på Flensborghus, hvor vi forsøger at tage temperaturen på samarbejdet blandt det danske mindretal i Sydslesvig. I debatpanelet sidder:

  • Sybilla Nitsch – stedfortrædende landsforkvinde i Sydslesvigsk Vælgerforening, forkortet SSW, og medlem af Landdagen i Kiel – delstaten Slesvig-Holstens parlament.
  • Christian Juhl – forhenværende folketingsmedlem for Enhedslisten og mangeårigt medlem af Sydslesvigudvalget.
  • Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, forkortet SSF.

Dagen efter, at det første Sydslesvig-program havde været på skærmen, sprang der det, som på forsiden af Flensborg Avis blev betegnet som en bombe, da Sydslesvigsk Forening meddelte, at SSF trak sig fra Samrådet.