I forbindelse med Genforeningen 2020 var der fredag den 23. oktober arrangeret fællesspisning med Sønderjyske retter, foredrag, og musikalsk underholdning i Det Gamle Rådhus i Gråsten. Arrangementet var en del af Sønderborg Kommunes fyrtårnsprojekt, Sønderborg Spejlinger 2020, som er sat i værk for at fremhæve den sønderjyske historie omkring Genforeningen med spejlinger, der engagerer aktører, borgere og gæster – og skal være med til at skabe mindeværdige fælles oplevelser. I denne udsendelse bringer vi et musikalsk indslag fra Dansk Musiker Forbund’s jazzorkester, som fejrer DMF’s 100-års jubilæum. I en senere udsendelse bringer vi yderligere musikalske indslag og interviews, samt taler fra arrangementet.