I 21. afsnit af DKsyds genforeningsserie skal det handle om Sydslesvigsk Vælgerforening, som blev etableret i 1948 som politisk parti for både det danske og frisiske mindretal i delstaten Slesvig-Holsten. Vi har talt med den nuværende formand Flemming Meyer, som fortæller om partiets status og virke. Desuden går vi sammen med Mogens Rostgaard Nissen fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i dybden med partiets historie – og landdagsmedlem Lars Harms fortæller, hvordan det er at repræsentere mindretallene i den Slesvig-Holstenske Landdag.