Velkommen til Grænselandet Forfattere, hvor DKsyd i dag har besøg af forfatter og museumsinspektør René Rasmussen, der er aktuel med sin nye bog “Danmarks bedste Flyver”. René Rasmussen, kendt for sine historiske værker, fortæller om tilblivelsen af bogen, der starter med et postkort fra 1920, og den utrolige historie om Christian Johannsen, der som helt ung er fascineret af flyvemaskiner. Denne fascination kommer til at præge hans liv – på godt og ondt. Han lever for at flyve og fortsætter trods utallige flystyrt. Christian Johannsen forsøger bl.a. at krydse Atlanterhavet i 1931 og flyver en bemærkelsesværdig rute fra Paris til Kina i et lille topersoners fly. Glæd dig til en spændende samtale.