HM Dronningen har gennem tiden designet, broderet og syet kirketekstiler til flere kirker. Til den 300 år gamle Slotskirke i Gråsten har Dronningen i 2018-19 udført antependium (alterforhæng) og messehagel. I sit farve- og motivvalg har Dronningen hentet inspiration i kirkerummet og naturen omkring Gråsten Slot.