Her er beretningen om sømanden Nis Nielsen, der har været vidt omkring i verden – og som værnepligtig været udsendt til tysk koloni i Asien. Nis Nielsen, der er født 1886 på halvøen Broager i Sønderjylland, har i den grad opnået barndomsdrømmen om oplevelser. Fortællingen om Nis Nielsen har afsæt i dennes levnedsbeskrivelse, der er baseret på hans dagbøger – og formidles i DKsyds reportage fra Sønderborg Slot af museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen fra Museum Sønderjylland. God fornøjelse.