Vær med til at fejre Danmarks nationalæble, Gråstenæblet. DKsyd tager dig med til den traditionsrige Æblefestival, der finder sted hvert år i september måned på Gråsten Havn. Gråsten Æblefestival har et rigt udbud af stande med lokale råvarer, og når du går rundt på Æblefestivalen kan du dufte og smage på alt fra æblekager til æblesnaps. Du finder også boder med kunst og kunsthåndværk. Og der er æbleaktiviteter for hele familien, alt sammen krydret med musik, æbleløb og æblekagedyst. På æblefestivalen møder du også æbledronningen. Under festivalen sejles den første høst af Gråstenæbler til byerne langs Flensborg Fjord. Igen i år er Gråsten Æblefestival er kæmpe succes med næsten 10.000 besøgende.