Biblioteket i Augustenborg på Als danner rammen om et foredrag med Hans Christian Davidsen – dansk-tysk forfatter, journalist og foredragsholder. Han har cyklet hele vejen langs den dansk-tyske grænse fra grænsesten 1 i øst til grænsesten 280 i vest og samlet de vilde, skæve og tankevækkende historier, som gemmer sig der. Fra drama og dagligdag til Corona-kaos, vildsvinehegn og kærlighed på tværs af kulturer – et område, hvor fortiden aldrig helt forsvinder. Og hvor historie, humor og danskhed mødes i hverdagshøjde.