Velkommen til serien Musik i Blodet. I dagens program er DKsyd rykket ud af studiet og rejst til Tønder. Vi har samtale med Maria Theessink, der er musikansvarlig for Tønder Festival, kendt for sit fokus på folkemusik og americana. Tønder Festival er ikke kun en af Danmarks mest kendt og ældste musikfestivaler, men er også anerkendt blandt musikere rundt om i verden. Årets Tønder Festival er speciel, da den i år fylder 50 år. Vi skal høre om, hvordan musikken udvælges, og lidt om selve festivalen. Få indblik i de mange overvejelser, der ligger bag sammensætningen af det spændende og mangfoldige musikprogram.