Efter 15 år som toastmaster for den traditionsrige herrefrokost under Ringriderfesten i Sønderborg giver Leif Maibom dirigentklokken videre til den nøje udvalgte afløser. Det bliver medlem af Folketinget Benny Engelbrecht, der får sin debut i 2026. Den nye mand på podiet skal holde styr på 2.200 feststemte mænd i frokostuniform, når de til begivenheden hørende talrige traditioner og den gode tone skal fastholdes. DKsyd sender reportage fra Ringridermuseet, hvor der oplyses om nye initiativer ved årets herrefrokost.