“Så længe I holder fast i os, holder vi fast i Jer”.

Løftet med betingelse kom fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 ved en årsmødetale i Sydslesvig.

Holder det løfte den dag i dag?

Grænselandets tv-kanal DKsyd har samlet den nye formand for Sydslesvigudvalget, det socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht og tre repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig – Dansk Skoleforening for Sydslesvigs formand Udo Jessen, chefredaktør på Flensborg Avis, Jørgen Møllekær og generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen til debat på Flensborghus.

De svarer på spørgsmålet – og de kommer med forskellige bud på, hvorfor et forslag fra Benny Engelbrecht kan opfattes som at stikke hånden ind i en hvepserede.