En dreng fra Sønderborg finder sin vej til musikken, og trompeten bliver hans stemme. Vejen går fra militærkorpset i Haderslev til en stor konkurrencesejr i 1978, som baner vejen for Sønderjyllands Symfoniorkester. Her formår han som solotrompetist at skabe en lyd, der ikke blot bliver hans egen, men som gør ham verdensberømt. Nu er Per Nielsen i studiet sammen med Poul-Erik Thomsen, der netop har skrevet en bog om ham. De fortæller om rejsen, musikken og alt det, trompeten har betydet.