Bov Sogns Ringriderforenings tidligere formand Mads B. Larsen meddelte i 2019, at han ville gå af som formand efter 100-års jubileret i 2020 – den markering blev dog udsat til 2022 pga. corona. Formandens fratræden ville forventeligt medføre, at Bov Sogns Ringriderforening ville lide samme skæbne som mange af de øvrige mindre sønderjyske ringriderforeninger allerede har lidt. Men det er ikke sket – unge mennesker har meldt sig på banen for at tage over. På generalforsamlingen februar 2023 er en ny bestyrelse på 9 personer tiltrådt med Erik Lind Pedersen som formand. Den nye bestyrelse er stålsat på at lade ringridersporten i Bov Sogn genopstå.