Denne gang i serien “Så er det soi” går vi bag om historien for det vidt berømte sønderjyske kaffebord. DKsyd besøger Den Gamle Kro i Gråsten, hvor Doris Pørken Schmidt fortæller om kagerne og det populære arrangement, der hver måned samler over 150 gæster – med venteliste måned efter måned. Reportageholdet tester selv herlighederne med hele 29 forskellige slags kager. Endvidere har vi museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot i studiet for at tale om traditionen og hvordan den er opstået.