Vibæk Mølle, der er fra 1756, ligger på Sydals. Møllegården, som i dag er smukt restaureret, ligger i et fredet og naturskønt område. I dag er Vibæk Mølle ejet af en fond og anvendes til fremvisning, rundvisning og aktivitetsdage for publikum. I femte afsnit af programserien “Historiske bygningsværker i Sønderjylland” drager DKsyd til Vibæk Mølle for at høre om møllens historie og nutidige brug. Og så taler vi med møllens tidligere ejer Nicolaj Dall Madsen, der er født på møllen i 1928 – og som tidlige bosat på stedet både har lært sig håndværket som gammeldags møllebygger og smed.