Gennem 20 afsnit frem mod kommunalvalget november 2021 tager vi temperaturen på det lokale folkestyre i de 4 sønderjyske kommuner. Det gør vi i programserien – KV2021 – DIN STEMME. Afsnit 2 er optaget på Kulturhuset Bispen i Haderslev. Vi har besøg af 4 byrådskandidater med borgmesterambitioner: Henrik Rønnow, Haderslev (A) – Ellen Trane Nørby, Sønderborg (V) – Martin Iversen, Tønder (V) – Erik Uldall Hansen, Aabenraa (A). Alle kæmper for borgmesterposten i de sønderjyske kommuner – og hvem kan i sidste ende sætte sig i den magtfulde borgmesterstol? Herudover har vi provst Kirsten Sønderby med i studiet som vælgernes stemme.