I Sønderjylland bliver der færre unge – og den tendens vil fortsætte, hvis der ikke gøres noget. Ifølge en prognose vil der i 2030 nemlig være 14.000 færre unge end i 2010. Vi har derfor drøftet situationen med Tage Petersen fra Sønderborg Byråd og Regionsrådet, som er formand for Udvalget for Uddannelse og Arbejdskraft i Region Syddanmark. Han fortæller, hvad regionen vil gøre for at matche udfordringen.