DKsyd besøger et sneklædt og vinterkoldt Gråsten Slot, hvor Den Kgl. Køkkenhave forener historie med meningsfuldt arbejde. Haven forsyner de kongelige med råvarer, men i dag er fokus på samarbejdet med Væksthuset, hvor faglig udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi møder slotsgartner Ulla Brendstrup, der viser rundt i de historiske rammer – samt medarbejderne Michael Norback Petersen og Jon Diego Michelsen, som fortæller om hverdagen i haven. Afdelingsleder Pia Rasmussen giver desuden et indblik i, hvordan samarbejdet mellem kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen skaber en levende og lærerig arbejdsplads.