Det Tyske Gymnasium i Sønderjylland har markeret sig som en af Danmarks bedste ungdomsuddannelser. Ifølge den uafhængige tænketank CEPOS ligger gymnasiet i toppen, når det gælder faglige resultater – og det vækker naturligvis nysgerrighed: Hvad er opskriften på den succes? I denne udsendelse ser vi nærmere på, hvad der gør gymnasiet til noget særligt. Vi taler med elever og rektor om undervisningsmetoder, studiemiljø og de værdier, der præger hverdagen. Forskningschefen for CEPOS spørges blandt andet ind til, hvilke parametre, der måles på.