Kort efter nederlaget i 1864 skrev de danske officerer et væld af bøger om de slesvigske krige og afslørede krigenes hemmeligheder – men én detalje blev udeladt: Spionerne i Sønderjylland. Mød historikerne Kristian Bruhn, forfatter til Rigets Overlevelse, samt Rene Rasmussen og Bjørn Østergaard fra Museum Sønderjylland, når de går i dybden med spionernes skjulte rolle og diskuterer, hvordan hemmeligt efterretningsarbejde har været med til at forme historien.