Så er vi her igen. År efter år er det et af Ringriderfesten i Sønderborgs højdepunkter: Herrefrokosten! Begivenheden har udviklet sig over tid – og slår i 2026 endnu deltagerrekord: 2.370 feststemte mænd i alle aldre med anlagt frokostuniform hygger sig i 5-6 timer i det store telt med god forplejning i både tør og våd form – tilført vidtløftige taler, fællessang, musik samt ikke mindst herligt samvær. Herrefrokosten er udover deltagelse af de lokalt bosiddende også et tilløbsstykke for sønderjyder fra hele verden, der vender hjem hvert år for at deltage i det vidt berømte fællesskab.