Den demokratiske dialog bliver alt for ofte afsporet af grove ord, trusler og chikane – især på de sociale medier. Og selv indbyrdes holder politikerne heller ikke altid kammertonen. Det vil DKsyd lave om på. I en ny programserie på seks afsnit inviterer vi 6 politikere til en god snak om de emner, der betyder mest for dem og for Sønderjylland. Det gør vi som optakt til Folketingets åbning den 7. oktober. Programmerne er optaget i havestuen på Gram Slot og i serien andet afsnit møder vi folketingsmedlem og tidligere minister for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht.