I maj 2026 fratræder Hinrich Jürgensen som formand for Bund Deutscher Nordschleswiger. I den anledning taler DKsyd med ham for at høre om de resultater, han er mest stolt af – de særlige oplevelser undervejs – og om hvad et grænseland egentlig betyder for ham. Fra Aabenraa til København – gennem næsten tyve år har Hinrich Jürgensen været ansigtet udadtil for det tyske mindretal i Danmark. Som formand for BDN har han navigeret i grænselandets politiske landskab, mødt kongelige og ministerpræsidenter, og altid kæmpet for sameksistens og forståelse på begge sider af grænsen. Nu takker han af. Efter en periode som landmand i Bjerndrup og Gaardeby i Sønderjylland, en lang karriere i lokalpolitik for Slesvigsk Parti, og snart 19 år i spidsen for BDN fra 2007 til 2026.