Augustenborg – en lille by med en stor historie, og for tiden en by i forvandling. Med projektet “Hertugernes Augustenborg” skal byens unikke arv fra hertugtiden løftes frem og danne grundlag for en levende kystby med ambitioner. I dette program samles borgerne for at høre, hvor langt projektet er kommet, og hvad der endnu skal til. Borgmester Erik Lauritzen indleder mødet, og bagefter gennemgår tovholderne Sille Markussen Dall og Trine Lindén projektets status.