I dag, den 15. juni 2020 er det 100-årsdagen for, at Sønderjylland officielt blev overdraget til Danmark. I den anledning sender vi en særudgave af genforeningsserien Adskilt – Genforenet – Efterladt, hvor vi har projektlederen af Genforeningen 2020, Simon Faber, i studiet til en snak om Genforeningsdagen – og hvorfor dagen med årene er gået i glemmebogen. Desuden har vi talt med historiker Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland, som gør os klogere på dagen. Og ikke mindst alt det, der ikke skete. Se med i vores web-tv på DKsyd.dk fra klokken 17:30 eller i vores ordinære tirsdagsudsendelse på Kanal Syd fra kl. 22.00.