Siden 2014 har der i Sønderborg været arbejdet på at opnå positionen som målby for en etape af verdens største cykelløb Tour de France – når og hvis touren fik Grand Dèpart i Danmark. Det er blevet en realitet i 2022. DKsyd har talt med Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen om beslutningsproces, tilblivelse og gennemførelse af Tour de France Sønderjylland den 3. juli 2022, der som tilsigtet har fået status som Den Gule Folkefest. Samtalen er krydret med tv-optagelser fra stemningen på dagen i Sønderborg samt fotos fra folkefesten.