Vii ned i historien om det danske forretningsdynasti Jebsen. Sammen med forfatter og erhvervsjournalist Jens Christian Hansen ser vi nærmere på familiens oprindelse og udviklingen af dens virksomhed – fra starten som rederi i Aabenraa til de store forretninger i Hong Kong. Vi taler om, hvordan de to verdenskrige har påvirket familien, og hvordan Jebsen-dynastiet i nyere tid har kastet sig over opkøb af bevaringsværdige bygninger i bl.a. Grænselandet. En fortælling om globalt udsyn, lokal forankring og en familie, der har sat markante spor i flere verdenshjørner.