I programserien “Portræt af en Kunstner” har vi besøgt den kendte sønderjyske kunstner Dea Enna i hendes hjem og galleri i Rinkenæs. Dea Enna kunne være blevet balletdanser eller keramiker, men hun valgte at blive kunstmaler. I dag fremstiller Dea Enna også unika keramik. En kunstart, som hun allerede beskæftigede sig med, da hun som barn hjalp sin berømte far i hans keramikerværksted.