Parallelt med, at Sønderborg Kommune undersøger kommunens kulturmiljøer, begynder Arkitektskolen i Århus – i samarbejde med RealDania – en kortlægning af umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. I Sønderborg Kommune finder man 37, hvoraf fremhæves 5 – Ketting by, kasernekvarteret i Sønderborg, Catrineminde Teglværk, Danfoss industri- og arbejderby — samt Hertugbyen Augustenborg. I første afsnit af denne programserie ser vi nærmere på masterplanen for Hertugernes Augustenborg – historie, nutid og fremtid. Masterplanen byder på store udfordringer for både Sønderborg Kommune og Augustenborg. I næste afsnit ser vi nærmere på det historiske Augustenborg Slot og Hertugbyen.