Fredag 5 december sender DKsyd andet afsnit af “Jul i Grænselandet” – en godt blandet godtepose fyldt med julerier. Museumsinspektør Anne Maries Ludvigsen fra Tønder Museum er i studiet og fortæller om traditionerne bag sønderjysk julepynt og julegaver. Vi besøger også Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor eleverne klipper og klistrer julepynt – og i Julebyen Tønder følger vi årets festlige julemandsoptog. God fornøjelse.