Denne udsendelse har vi kaldt ”SMUK – som et stjerneskud”! SMUK er forkortelsen – og også den almindelige betegnelse – for Slesvigske Musikkorps, der er tilknyttet Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. SMUK har ikke altid heddet SMUK, og SMUK har ikke altid haft hjemme i Haderslev. SMUK har været nedlagt og genoprettet. SMUK har været lukningstruet, men er i dag ét af kun 3 militærorkestre i Forsvaret. Se med, når orkesterchef Rasmus Frandsen fortæller om musik og militær, om SMUKs dramatiske historie og om, hvordan et moderne og professionelt militærorkester fungerer – et militærorkester, som udover alle de traditionelle opgaver ikke er bange for også at eksperimentere. Det er SMUKt at se på, det er SMUKt at lytte til. Se med, og overgiv dig!