DKsyd tager dig med til Sønderjyllands Symfoniorkesters åbningskoncert i Koncertsalen Alsion i Sønderborg. Der er tale om en helt særlig koncert, for det er samtidig en jubilæumskoncert i anledning af, at Sønderjyllands Symfoniorkester fejrer 60 år som landsdelsorkester. I denne anden og sidste del af koncerten skal du først opleve uropførelsen af komponisten Lil Lacys fest-fanfare “Di drømm dæ bringe vos sammel” – skrevet specielt til symfoniorkestrets jubilæumskoncert. Koncerten slutter med én af verdens mest populære symfonier, Symfoni nr. 9 “Fra den nye verden” af Dvorak. Reportagen er den sidste af i alt 4 reportager, produceret af DKsyd i anledning af Sønderjyllands Symfoniorkesters 60-års jubilæum som landsdelsorkester.