En vandretur rundt på det fredede Arnkilsøre på spidsen af Kær halvø på Als byder på både natur og historie. Når man følger den afmærkede rute rundt på Arnkilsøre, kommer man gennem Arnkil Skov, og man går langs med Augustenborg Fjord og Alssund. På denne tur oplever vi bl.a. ramsløg, de blomstrende hvidtjørn, krigergravene fra “Slaget om Als”, og vi hører de kvækkende løvfrøer.