⚽️ I det første afsnit af serien Europeada 2024 sætter DKsyd fokus på de udfordringer, som de europæiske mindretal står overfor, og hvordan de forbereder sig til denne fodboldturnering. Vi er med ved åbningsceremonien, som ledes af projektkoordinator Ruwen Möller. Under ceremonien er der tale ved Loránt Vincze, præsident for FUEN – Federal Union of European Nationalities, som understreger vigtigheden af fortsat fokus på mindretallenes situation. Derudover tale ved økonomiminister Stephanie Lose, Danmarks repræsentant fra regeringssiden, og dansk protektor for Europeada 2024, om forventninger til turneringen. Velkommen til en udsendelse med fokus på fodbold, mindretal og kultur.