Tirsdag den 22. oktober tog HM Kong Frederik X det første spadestik til den nye museumsbygning ved Danevirke. Det markerer ikke kun starten på museets udvidelse, men også DM Kong Frederiks og Dronning Marys første officielle besøg i Sydslesvig som Kongepar. Besøget er en vigtig gestus over for det danske mindretal, som har bevaret sprog og kultur i området gennem mange generationer. Det nye museum vil forbinde fortællingen om Danevirke med nutiden og styrke båndene mellem Danmark og mindretallet i grænseområdet.