Så blev der endelig mulighed for at gennemføre årets nytårskur i Tønder Kommune, der mandag 7. marts havde inviteret til et par timers samvær på Tønder Rådhus. Gæsterne var erhvervsfolk, kulturaktører, politikere tillige med andet godtfolk med relationer til Tønder-området. DKsyd var til stede og gengiver i denne reportage et sammendrag fra begivenheden – herunder taler af borgmester Jørgen Popp Petersen, bestyrelsesformand for Tønder Erhvervsråd, Bo Kjelkvist samt af dagens hovedtaler, rektor Alexander von Oettingen, University Colllege Syd. Herudover har DKsyd interviewet talerne samt nogle af dagens øvrige medvirkende, hvor der sættes fokus på Marsklandets potentiale og udfordringer. Se med og få indsigt i, hvad der rører sig i den vestlige del af Grænselandet.