Fremtiden for dansk landbrugs- og fødevarepolitik er for alvor sat i fokus ved nytårskur 2024 hos den nye, store syddanske landbrugsorganisation, Spiras. De omkring 650 deltagere i Agerskov Hallen er efter indtagelsen af velassorteret sønderjysk pølsebord præsenteret for landbrugspolitiske indlæg fra indflydelsesrige personer, idet økonomiminister Stephanie Lose og formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard er tilkaldt til paneldebat om CO2-afgift, bæredygtighed, grøn omstilling, kommende trepartsforhandlinger osv. Stemningen under nytårskuren efterlader det klare indtryk, at landbrugets aktører har indtaget det grønne mindset – og man er klar til at tage hul på fremtiden, set i fortidens lys. Årets nytårskur afsluttes med introduktion af den kommende adm. direktør for Spiras, Lene Gade Hovmøller – samt humoristisk indlæg om landmandstyper af livsstilseksperten Christian Grau. Oplev eller genoplev nytårskuren i DKsyds reportage.