Igen i 2024 sender DKsyd reportage fra årets Haderslev Lysfest, der hvert år 4 maj markerer Danmarks befrielse i 1945 med temaet Fred – Frihed – Forsoning. Markeringen sker ved stort anlagt begivenhed på dels Haderslev Kaserne – dels aktiviteter rundt i byen med koncerter på torvet Gravene, fakkeltog og meget andet. Forud for Lysfesten har DKsyd talt med Haderslev Kommunes borgmester, Mads Skau og chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Nygaard – om fortid og nutid for Haderslev som garnisonsby samt den perspektivrige fremtid som Danmarks største forsvarsklynge, der omfatter Fighter Wing Skrydstrup, Slesvigske Fodregiment, Slesvigske Musikkorps og Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Årets hovedtaler er forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Se reportagen fra Haderslev Lysfest 2024 i Kanal Syd eller i web-tv dksyd.dk.