🍏 Velkommen til Gråsten Æblefestival (2:2) 🍎
Den traditionstro Æblefestival i Gråsten fejres for 9. gang i 2022 i den første weekend i oktober. DKsyd sender del 2:2 fra dette års festival. I denne del møder vi elevrådsformanden for Gråsten Skole og nuværende fungerende elevrådsformand for Det Fælles Elevråd i Sønderborg Kommune, Frederik Edelskov. Festivalen byder på musikalske indslag og forskellige lokale håndværkerforeninger i teltet. Derudover optræder PS DANCE ved dette års Gråsten Æblefestival i et menneskefyldt telt. Køkken- og økonomichef Winnie Frøhlich Petersen og Gråsten Æblefestivals formand Kaj Nielsen fortæller om, hvordan Æblefestivalen er forløbet. Til sidst taler DKsyd med Æbledronning Karin Baum – der fortæller om dette års nye tiltag, der indebærer en grænseoverskridende sejlads.