Foran et stort og begejstret publikum har det velspillende sønderjyske band Sønderborg Pipes and Drums (SPAD) markeret sit 20-års jubilæum med et brag af en koncert. Fornemmelsen af suset fra det skotske højland, kombineret med den markante lydmæssige oplevelse fra piber og trommer, giver gåsehud over hele kroppen. Ved jubilæumskoncerten i Sønderborg Teater medvirker, udover bandets egne 25 musikere, gæstemusikere fra ind- og udland – herunder Sønderborg Garden, den britiske folkemusikgruppe Roaring Maggie samt skotske Pipers fra øverste hylde. DKsyd serverer koncerten i 4 dele gennem efteråret. Her er anden del, der bl.a. omfatter interview med Pipe Major Torben Sørensen. Hold nu godt fast – og glæd dig.