I første afsnit af serien Jul i Grænselandet møder vi Doddy Møller, der fortæller om sin nye bog Gårdnissen Marinus, udgivet på både ægte sønderjysk og rigsdansk. Vi besøger bryggeriet FRISK BRYG, hvor årets julebryg bliver til, og får et unikt indblik i  bryggeprocessen. Herefter tager vi til Haderslev for at opleve julehyggen hos Museet Ehlers Samlingen og det lokale julemarked. Vi runder afsnittet af med juletræstænding ved Sønderborg Rådhus, hvor borgmester Erik Lauritzen byder julen velkommen – og både børn og voksne hilser julen velkommen. Se med og kom i ægte julestemning.